Det Tredie Testamente er: "Talsmanden, den hellige ånd"

 

 

Uddrag fra forordet i bogen " Det Tredie Testamente/ Den intellektualiserede kristendom":
..."Betegnelsen "Det Tredie Testamente" skal henvise til såvel mit hovedværk "Livets Bog" og "Det Evige Verdensbillede" som til mine øvrige værker, der alle har det fælles formål at vejlede såvel nulevende som kommende slægter til hele den sandhed, som Jesus Kristus ikke kunne meddele sin jordiske samtid på grund af denne samtids generelt primitive uintellektuelle stadium.

Bibelen består som bekendt af Det Gamle og Det Nye Testamente. Og disse to testamenter repræsenterer henholdsvis den gamle "hedenske" verdensimpuls og den kristne verdensimpuls, medens mine værker repræsenterer den ny verdensimpuls, der i progressiv forlængelse af og tilknytning til de to foregående verdensimpulser skal markere den evolutionære retning for de kommende årtusinders mennesker på denne vor klode og gøre det muligt for dem at samvirke retningsbevidst med den enorme kosmiske viljestyring, som denne verdensimpuls udgør"...

Uddrag fra prologen i bogen " Det Tredie Testamente/ Den intellektualiserede kristendom":
..."Jeg er klar over, at jeg her stiller mange menneskers skepsis på en meget hård prøve, ja så hård en prøve, at den måske kunne blive en vej til korsfæstelse af mig, hvis ikke Gud havde en anden plan med mig. Man må her forstå, at jeg ikke er kommet til verden for at være en ny Kristusmodel for Guds skabelse af mennesket i sit billede efter sin lignelse. Kristus kom blandt andet til verden for at vise "alkærlighedens kulmination". Var det ikke det, der blandt andet skete på korset? – Hvilken kærlighed kan være større end den, at man midt i den kulmination af livets værste lidelser, som ens fjende har påført en, beder Gud om tilgivelse for denne ugernings ophav? – Gud har altså her vist menneskene, ved Kristi væremåde, toppunktet eller endemålet for sin skabelse af mennesket i sit billede efter sin lignelse. Det behøver han ikke at gøre én gang til. Nu er det menneskene, der selv skal begynde at studere den guddommelige viden, som nu forelægger i intellektuel form, og selv opleve og se sandheden i "det evige lys" og derved efterhånden blive "kristusvæsener" eller færdige mennesker i Guds billede efter hans lignelse. Men menneskene forstod ikke Kristus på hans fysiske tid; hvorfor de skal gennemgå mørket, lidelsernes eller korsfæstelsens vej. Absolut ikke som straf, men udelukkende for at opnå denne guddommelige højde i fuldkommenhed, livsoplevelse og væremåde. Derfor måtte han bebyde menneskeheden løsningen på dette mørkets mysterium og derved videnskaben om, at lyset skulle blive afsløret for dem i form af  "talsmanden, den hellige ånd". Hvad er "talsmanden, den hellige ånd"? – Det er absolut ikke en person, en ny Kristus, skulle komme og være et mellemled mellem Guddommen og menneskene. Denne "sandhedens ånd" er altså en afsløring af verdenssandheden. Den er en videnskab om verdensaltet og dermed om Gud. Den må være en nedskrivning af verdensaltsmysteriets løsning. Det er altså "en bog", som menneskene kan læse i, ligesom de kan læse i Bibelen. Denne af Kristus bebudede "talsmanden, den hellige ånd, som faderen skulle sende" er altså en "livets" eller en "kundskabens bog", der ville blive manifesteret for menneskeheden. Men en virkelig sandhedens bog om Guddommen og verdensaltet kan kun udgøre fortsættelse af den af Kristus for snart to tusinde år siden påbegyndte kosmiske verdenskultur under begrebet "kristendom". Det måtte være en bog, der kunne danne intellektuel og ikke dogmatisk skole eller læreanstalt i kristendom. Det måtte være en bog, der viste den færdige kristne verdenskultur i fysisk såvel som i åndelig manifestation. Det måtte være en bog, der gennemlyste kulminationen af mørket såvel som af lyset og den heraf bestående livsfunktion i verdensaltet, væsenernes udødelighed. Det måtte være en bog, der viste uendeligheden og evigheden som levende livsfunktioner i form af tid og rum, og hvis topfacitter er "alvidenheden" og "almægtigheden", hvis fuldkomne arbejde udgør "alkærligheden" og dermed er det samme som det evigt levende i de levende væsener. Vi er kommet til verdensaltets "faste punkt" og dets ophav "Livets Fader", den absolut eneste ene altgennemstrålende, evige Guddom.

En sådan bog kan ikke undgå at indeholde "de meget", Kristus havde at fortælle menneskeheden, men som Gud ville give menneskeheden senere hen. En sådan bog kan ikke undgå at være "talsmanden, den hellige ånd". Med sin fundamentale underbygning af kristendommen og dermed i kraft af sit familieskab med Bibelens to testamenter vil den retmæssigt være at udtrykke som "Det Tredie Testamente". Nævnte "Tredie Testamente" er altså en "visdommens" eller "kundskabens" bog. Den er en afsløring af "alkærlighedens" evige strålevæld. Den udgør igen afsløringen af det "billede af Gud" i hvilket alle levende fysiske væsener igennem reinkarnation eller genfødelse er i færd med at blive skabt. Her i "Det Tredie Testamente" er alle ufærdige væsener, hvilket vil sige "fysiske væsener", dyr såvel som mennesker, afsløret at være på samme vej, en vej, der urokkeligt fører mod "kosmisk bevidsthed" og dermed til oplevelsen af verdensaltets guldglorie, det gyldne lys, det evigt levende i de levende væsener, og dermed til "Kristus bevidsthed" og væren "ét med Gud". Kristus var jo modellen for skabelsen af Guds bevidsthed i mennesket. Sagde Kristus ikke netop: "Mig er givet al magten i himmelen og på jorden"? – Hvordan skulle han ellers være i "Guds billede" uden denne kapacitet? – Og hvordan skulle noget andet væsen blive skabt i det samme billede, uden at det måtte føre til den samme kapacitet? –
"Talsmanden, den hellige ånd" er således i form af nærværende "Tredie Testamente" en fortsættelse af kristusforkyndelsen. Den er en fortsættelse af forkyndelsen af det evige lys fra "stjernen i Betlehem". I dette evige lys åbenbares her for verden løsningen på livets største principper og dermed kristendommens urokkelighed som lykkens og salighedens livsfundament og verdensaltets eksistensbasis."...