Udpluk fra Det Tredie Testamente

 

 

Kristendom med og uden reinkarnation
Livets Bog III stk. 870: ”Men hvis man fornægter reinkarnationen, så er man med til at fortsætte verdensgenløserens korsfæstelse den dag i dag, så er man med til at forvanske eller bortforklare hans sande verdensfrelsende visdom. Uden udvikling ville denne visdom absolut være uden værdi. Uden man bliver ”født på ny” og igennem dette nye liv kan fortsætte med at udvikle sig, fortsætte med at gøre erfaringer og komme til flere og flere kundskaber, komme til at gøre godt, hvad man har forbrudt, kan man umuligt komme til at ”høste” det, man har ”sået”. At ”se” Guds rige såvel som ”at komme ind i det”, vil dermed, som Jesus netop selv bebudede overfor Nikodemus, være en absolut umulighed uden genfødelse. At dette, som et fuldkomment væsen at blive indlemmet i ”Gudsrige”, ikke kan opnås ved blot og bar ”nåde” og ”syndernes forladelse” har altså været en åbenlys kendsgerning for verdensgenløseren. I modsat fald ville han udelukkende kun have været beskæftiget med denne ”syndernes forladelse”. Han ville ikke have haft nogens som helst logisk begrundelse for al den tid, energi og kraft, han ofrede på at manifestere forskrifter, lignelser og idealer for sine disciple og alle andre visdomssøgende såvel som på sine taler til folket. Ja, hvad skulle vel al denne udfoldelse til, når det alligevel kun var en manifestation af forskrifter, intet som helst jordmenneske kunne opfylde, og ”nåden” og ”syndernes forladelse” var det afgørende? – Nej, som vi her har set, var verdensgenløseren fuldt bevidst i, at idealerne ikke kunne opfyldes i et enkelt jordeliv, men at denne opfyldelse derimod igennem flere liv efterhånden ville blive til virkelighed for hvert enkelt væsen som en frugt af dets eget begær, træning, vilje og erfaring. Og det er dette væsenets møde med den højeste frugt af sine tidligere liv, han netop udtrykker som ”den fortabte søn”s hjemkomst eller møde med Faderen. Her er det at Gudesønnen har lært sine fejl at kende og derved er kommen til den rigtige erkendelse og indstilling til sin fader, kan se sit eget liv, sin egen identitet som søn af Guden. Her er det, han er blevet stoffets og dermed livets og dødens herre. Her ”synder” (fejler) han ikke mere, men handler fuldkomment, er kønslig upartisk og dermed ”alkærlig”.”  

Det Gamle..., Det Nye... og Det Tredie Testamente
”Kristendommens verdensepoke består af tre store stadier, hvor de første udgøres af Det Gamle Testamente og Jødedommen og det andet af Det Nye Testamente og kristendommen, hvor den materielle tilstand skulle udvikles. Det Tredie stadium er Det Tredie Testamente eller åndsvidenskaben, som vil danne grundlag for menneskets videre udvikling og garantere, at menneskene inden for denne epoke vil komme til at blive ét med Gud.”(1) ”Men først skal vi igennem en vis katastrofe eller et ”ragnarok”.”(2) ”For at kunne modtage vejledning eller undervisning må man være i besiddelse af et vist kvantum selvoplevet materiale, der i bevidstheden kan afføde et ”hvorfor”.”(3) ””Dommedagens” fundamentale kendetegn er således Kristi ”andet komme”.(4) ”Nu foregår indvielsen midt i ”hverdagens pyramide”, og de gejstlige lærere afløses af den åndsvidenskab, der er tilgængelig for ethvert søgende menneske.”(5) ”Fremtiden må hvile på videnskab, videnskab og atter videnskab i alle foreteelser.”(6) ” Gennem skoler, universiteter og læreanstalter vil verdensgenløsningens højeste idealer, forskrifter og antydninger blive til levende kendsgerninger for almenheden..”(7) ”Åndsvidenskaben er ikke åndsvidenskab, hvis den ikke på alle punkter bekræfter Jesu bjergprædiken.”(8) ”Enhver der søger at vise menneskene en anden vej til fredens og fuldkommenheden end den absolutte næstekærlighedens vej, hører med til de ”falske profeter” som Kristus advarede menneskeheden imod.”(9) ”Vi ser således, at det sidste stadium i den kristne verdensepoke, den nye verdenskultur allerede er indbygget i de tidligere kulturer.”(10)

Menneskehedens evige livsbane
”De kosmiske analyser viser det søgende menneske, hvor det befinder sig i sin evige livsbane, og hvorfor det står netop der.”(11) ”Jordens menneskehed er således på vandring fra mørke til lys, ligesom den tidligere er kommet fra dette lys og ned i mørket.”(12) ”De ufærdige levende væsener er udelukkende på det fysiske plan for at ”lære at tænke” eller at skabe tanker og dermed skabe ”bevidsthed”. De kan ikke lære at tænke på de åndelige planer…”(13) ”Dyret er således et sovende væsen, der skal vækkes.”(14) ”..et væsens viljeføring kan kun ændres ved erfaringer”.(15) ”Ingen kan undgå at gøre fejltagelser i de felter, hvor de ingen viden har. Og hvis de ikke fik adgang til at gøre fejltagelserne, ville de aldrig kunne tilegne sig viden.” (16) ”Krigene er en dyrisk magtudfoldelse. Den stærke kan tvinge den mindre stærke, men det er ikke fred.” (17) ”Hvad de sår gennem sejren, høster de i nederlaget, og nederlagets erfaringer vil bringe en ny sæd og ny høst.”(18) ”Det er denne kulmination af det dræbende princips udfoldelse af lemlæstelse, død og udslettelse vi bliver vidne til i det jordiske menneskes evne til at anvende atomvåben i sin morderiske kunnen.”(19) ”Tror man ikke, at de, der ombringer ved atombomber, selv vil omkomme ved atombomber? Er det ikke netop sværdets princip i en tusind- eller milionfoldig forstørrelse, vi her i dette monstrum har for os? Tror man, at man kan omgå næstekærlighedsloven ved at gøre sværdet mere effektivt?”(20)”Ligesom det i et almindeligt spejl er muligt for et væsen at se et fysisk billede af sig selv, således er det også muligt for et væsen, igennem den samlede påvirkning, det fra naturens side, hvilket vil sige: omgivelserne og medvæsenerne, kommer ud for, at se et mentalt spejlbillede af sig selv.”(21) ”Beskytter det andre væsener, bliver det selv beskyttet. Er det kold og egoistisk overfor andre levende væsener, møder det selv til sidst kun egoisme og kulde hos dets medvæsener.”(22) ”Al smerte eller lidelseserfaring bliver på det åndelige eller psykiske plan omdannet til en evne til i bevidstheden at danne, ikke blot et rent intelligensmæssigt, men også et følelsesmæssigt eller sjæleligt billede i en inderste ”selv” af de lidelser, man bliver vidne til, at ens næste mere eller mindre martres under.”(23) ”…når man så passer på ikke at lave andet end godt, kan man heller ikke få mørke tilbage.”(24)

Åndsfrihed
”… vejen til udvikling af al intellektualitet og kultur går igennem frihed til at tænke, frihed til at kritisere, hvilket vil sige påvise mangler eller fejl, frihed til at fremsætte ideer og forestillinger, der ikke akkurat ligger inden for den autoriserede horisont, eller det der er blevet officiel skik og brug…” (25) ”… når en opfattelse accepteres af mange væsener, bliver den en kraft, ganske uafhængigt af, om den er logisk eller ulogisk, om den er virkelig eller uvirkelig, om den er sandhed eller usandhed”(26) ”Over for kendsgerningen må og skal alt kapitulere. Thi kendsgerningen er sandheden. Og sandheden er vejen til livet. At tilsløre kendsgerningen vil således være det samme som at spærre væsenernes vandring imod lyset.”(27)”Ydmyghed er ikke en af et mindreværdskompleks affødt slavekrybende mental holdning overfor næsten, men er derimod det samme som den rene virkelige og absolutte normale erkendelse af sin egen ufuldkommenhed eller mentale begrænsning.”(28)

Livskunst, bøn og alkærlighed
”Hele vor fysiske organisme fra organer til de mindste partikler er en organisation af myriader af levende væsener”(29) ”Mange mennesker er forfærdelig grusom imod denne deres egen organisme, og det kommer de til at bøde for.”(30) ”Disse væsener skal nemlig også elskes, i modsat fald vil mørket eller Helvede også her bryde løs.” (31)”Tankekraften skal være til glæde og skabe lyst til livet”(32) ”Ved vor egen væremåde kan der komme en dyb kløft mellem os og den guddommelige verdensplan, dette oplever vi som lidelse og smerte.” (33) ”Menneskene er under god beskyttelse, selv om det tilsyneladende somme tider kan være temmelig slemt.”(34) ”Alt det mørke er ikke andet end nødvendige, fuldstændig logiske processer, der må til, for at man kan komme til at overvinde mørket og få en bevidsthed som Gud.”(35)”Man skal bare bede til Gud, også selv om man synes man ikke trænger til det.”(36) ”Det menneske der i enhver situation kan sige: ”Fader ske ikke min men din vilje”, vil få livsmod og evne til at komme igennem vanskeligheder og mørke tilstande. ”(37) ”De nævnte væsener har således set, at dette at give sin vilje ind under Guds vilje aldrig i noget tilfælde kan blive identisk med en slavemæssig underkastelse og overgivelse af sit eget liv, sin egen individualitet…” (38) ”Kærlighed er ikke alene kærtegn, og det er ikke kærligt at være tossegod”. (39) ”Et hav af geniale ideer omgiver menneskene og vil kunne stråle ind i deres bevidsthed, efterhånden som den kommer på bølgelængde med universets grundtone, som er den at været til gavn og velsignelse for levende væsener, og som er udtrykt i det gamle religiøse sprog som ”den hellige ånd”.” (40) ””Kunst” er evnen til at inkarnere ”højintellektualitet” i materien”(41) ”Der er væsener indenfor nævnte forsyn, der i særlig grad er kunstens usynlige vejledere og inspirerer de mange forskellige slags kunstnere, det være sig i male- og billedkunst, det være sig i tonekunst musik og sang…”(42) ””Kunsten” er nemlig i sig selv intet mindre end ”kosmisk liv”.” (43) ”I samme grad som væsenet er kærligt, i samme grad begynder naturen at åbne sine kilder. Det opdager ikke blot, hvordan mange ting i dets daglige liv danner sig til i dets favør, uden at det selv har sat disse ting i scene”…”Det begynder efterhånden at blive fyldt med en taknemmelighedsfølelse, en trang til at takke den eller de usynlige kræfter, der således mere og mere åbenlyst er i dets favør.” (44) ”Vi ser således, at det gælder om at træne sig op til at se med ”Guds øjne”. Det fører uundgåeligt til, at man bliver en lysende og varmende sol for omgivelserne. Man får inde i sig denne vældige lyst: ”Jeg vil være til glæde og velsignelse for alt, hvad jeg kommer i berøring med!” – Når vi når frem til at få denne vilje, begynder Guddommen at være levende i vor bevidsthed.” (45) ”Forsynet er overdådigt udstyret med midler til at lade hvert enkelt menneske nå frem til denne høje kultur uafhængigt af de andre.”(46)

Ét køn, én religion, én Gud og én menneskehed
”De jordiske mennesker har et bestemt mål, som deres inderste længsel og vilje ønsker at nå, det, jeg kalder ”den store fødsel” eller oplevelsen af ”kosmisk bevidsthed”. Det er det samme som den rigtige mennesketilstand hvortil samvittigheden viser vej.” (47) ”De før så kontrastrige væsener, ”han” og ”hun” er nu udlignet, således at de ikke mere udgør to køn. Der forekommer altså ikke mere noget ”modsat køn” for disse væsener. De tilhører alle det samme køn. Genstanden for deres kærlighed kan derved kun blive dette deres ”eget nye køn”.” (48) Igennem kærligheden til vor ”næste” bliver ”Guds billede” synligt. Og en lydløs himmelsk røst vibrerer fra dette billede ind i vort indre: ”Jeg er din evige fader, som du i årtusinder har søgt og ledt efter, og hvis ringe tjener du har bedt om at blive. Hvad du gør imod denne næste, gør du imod mig. Elsker du mig, da skal min ånd lyse og funkle omkring dig til velbehag og glæde for alt hvad du rører ved. Hvor du går hen over jorden, vil velsignelse, skønhed og glæde funkle og lyse i dine fodspor.””(49)

Evigheden
De ”skabte strukturer” i verdensaltet ”får udelukkende deres bevægelses eller funktionskraft fra de evige strukturer, som netop eksisterer ved egen kraft.” (50)””Evigheden” er ikke noget, der er ”udenfor” det levende væsen, men er det levende væsens egen dybeste bestanddel, er den akse, er det fundament, omkring hvilken ”tiden” eller ”livet” bevæger sig.”(51) ”Det levende væsen rummer altså i sig løsningen på universets hemmeligheder” (52) ”Den nye forskningsmetode vil derfor mere og mere blive baseret på individets kendskab til sig selv, dets kendskab til sin egen overfysiske natur, thi i denne overfysiske natur ligger hele livets mysterium åbenbaret.”(53)”Da jeget i alle levende væsener tilsammen således udgør Guds jeg, blive de altså alle identisk med Gud, om end hvert enkelt individ i kraft af sin individualitetsstruktur retmæssigt kun kan kaldes en ”Gudesøn”.”(54) ”.. det levende væsen er et billede af selve universet eller verdensaltet. Det er en kopi af Guddommen. Det er en bekræftelse på Bibelens beretning om Adams identitet som mennesket i Guds billede.” (55) 

Citaterne er hentet fra:
1: Kristendommens verdensepoke (Kosmos 11/91) 
2: Den nye Kultur (Kosmos 3/2004) 
3: Livets Bog (Herefter: ”LB”) 3 stk. 919 
4: Dommedag (Artikelsamling stk. 12.12) 
5: Jomfrufødslen (Kosmos 4/90) 
6: Omkring min skabelse af Livets Bog (Artikelsamling stk. 14.4) 
7: LB 3 stk. 879 
8: Kristendommens verdensepoke (Kosmos 11/91) 
9: LB 6 stk. 2009 
10: Kristendommens verdensepoke (Kosmos 11/91) 
11: Guddommen og livsmodet (Kosmos 9/97) 
12: Livets vej kap. 2 
13: Den intellektualiserede kristendom s. 236 
14: LB 1 stk. 172 
15: LB 6 stk. 2285 
16: LB 6 stk. 2129 
17: Verdens Frelse Kosmos (Kosmos 12/02) 
18: Den øverste feltherre (Kosmos 5/92) 
19: Det Evige Verdensbillede (Herefter: ”DEV”) nr. 2 stk. 19.14 
20: (Kosmisk bevidsthed: Mental suverænitet kap. 8) 
21: LB 6 stk. 2128 
22: LB 6 stk. 2371 
23: LB 7 stk. 2408 
24: Den nye Kultur (Kosmos 3/04) 
25: Vejen til indvielse: Gavekultur kap. 6 
26: Bisættelse kap. 119 
27: Omkring min skabelse af Livets Bog (Artikelsamling stk. 14.21) 
28: Vejen til indvielse kap. 1 
29: Mikrokosmos (Kosmos 11/77) 
30: Mennesket og dets skæbne (Kosmos 3/92) 
31: Hvem er min næste (Kosmos 11/87) 
32: LB 6 stk. 2295 
33: Samvittighed (Kosmos 1 og 2 1975) 
34: Den nye Kultur (Kosmos 3/2004) 
35: Den nye kultur (Kosmos 3/2004) 
36: Vejen til Shangri-la (Kosmos 8/93) 
37: Guddommen og livsmodet (Kosmos 9/97) 
38: Omkring min skabelse af Livets Bog (Artikelsamling stk. 14.19): Omkring min skabelse af Livets Bog 
39: Frihed, frigjorthed og fred (Kosmos 3/93) 
40: Partikler, tomrum og tankekraft Guds billede (Kosmos 1/01) 
41: LB 4 stk. 1150 
42: DEV 3 stk. 33:74 
43: LB 5 stk. 1661 
44: Syndernes forladelse (Kosmos 1/03) 
45: Guds øjne (Kosmos 7/92) 
46: Kultur (Kosmos 10/81) 
47: Samvittighed (Kosmos 1 og 2 1975) 
48: LB 4 stk. 1560 
49: Pinseglans over livet kap 3 
50: DEV 1 s. 29 
51: LB 4 stk. 1070 
52: Bisættelse kap. 40 
53: Bisættelse kap. 38 
54: LB 7 stk. 2475 
55: Den mentale treenighed (Kosmos 3/1975)