Danmarks bedst bevarede offentlige hemmelighed kunne opleves i Sindal 
sommeren 2007 ...




 

Hemmeligheden er den danske verdenslærer Martinus og hans åndsvidenskabelige værk Det Tredie Testamente.

Fra maj til august 2007 afholdtes der en 202 kvadratmeter stor udstilling på biblioteket i Martinus fødeby Sindal under navnet Martinus åndsvidenskab Det Tredie Testamente. Men det er ikke slut med det. Herfra vandrede udstillingen videre og du kan læse mere om de næste stop her.

Det hele startede i barndomshjemmet
Impulsen til at sætte den åndsvidenskabelige udstilling i gang kom oprindeligt fra Aksel Kristensen, bestyreren for Martinus' barndomshjem "Moskildvad" i Sindal.

Mennesket, åndsvidenskaben og symbolerne
På udstillingen kunne de besøgende stifte bekendtskab med mennesket Martinus – hans historie fra fødslen i Sindal i 1890 til hans bortgang fra det fysiske plan i 1981. Ligeledes kunne de besøgende få en kortfattet beskrivelse af hovedlinierne i Martinus åndsvidenskab, se hans mange kosmiske symboler, som forklarer de åndelige livslove og principper, bladre i hans omfattende værk og det, som er skrevet på dansk og mange andre sprog om ham og hans åndsvidenskab samt opleve en kvindelig kunstners smukke malerier med inspiration fra åndsvidenskaben. 

Martinus i både billeder og lyd
Forskellige film om og med Martinus kørte non-stop i en lille ”biograf” – og i foredragssalen kunne interesserede lytte til indspilninger af Martinus’ egne foredrag, når denne ikke dannede ramme om åndsvidenskabelige dialog-foredrag for større grupper.

Vandreudstilling
Udstillingen, som er en vandreudstilling, er den første og største af sin art, og efter opholdet på Sindal bibliotek vandrer den videre til biblioteker, kulturhuse og kongrescentre verden over.

Se næste stop her...